MADS GULDAGER - Meet n greet
ons. 30. okt.
|Monday Studio Gallery
Tid og sted
30. okt. 2024, 16.00 – 18.00
Monday Studio Gallery , Matthæusgade 21, 1666 København, Denmark
Om eventet
Kom og mød kunstneren bag udstillingen "PeOPLE" ! ! ! !
** Monday Studio inviterer dig til en eksklusiv meet 'n' greet med fotografen Mads Guldager, der står bag den fængslende udstilling "PeOPLE."
Dette er den sidste mulighed for at møde Mads, høre hans personlige historier, og få et unikt indblik i hans kreative proces, inden udstillingen lukker om få dage.
*** Til denne Meet 'n' Greet kan du møde Mads i en uformel samtale om kunsten - han deler sin rejse som fotograf og fortælle om de mennesker, han har mødt og fanget med sit kamera.
Mads’ værker bringer beskueren tæt på sine motiver, og hans portrætter rummer et ærligt narrativ om livet, fyldt med følelser, kultur og en dyb forbindelse til verden omkring ham.
Som den prisvindende fotograf Jan Grarup beskriver: "Mads ser mere end de fleste. Han ser forskelle og ligheder, æstetik, linjer, former og essensen af menneskers liv. Hans arbejde er et vidnesbyrd om verdens skønhed og minder os om det lys og de skygger, der definerer vores eksistens."
*** Mads Guldager hvem, spørger du stadig? Jo – Mads er fotografen bag udstillingen "PEOPLE," som lige nu kan opleves hos Monday Studio. Oprindeligt begyndte han sin karriere som indretningsdesigner, men hans øje for former, farver og æstetik førte ham naturligt til fotografiet. Det, der startede som en hobby, udviklede sig til en passion, og med årene har han forfinet sit talent til at fange menneskers essens gennem sin linse.
Med over tre årtiers erfaring som rejsende gennem sit arbejde hos Scandinavian Airlines, har Mads haft utallige muligheder for at udforske forskellige kulturer og miljøer. Hans fotografier afspejler ikke bare en fascination af mennesker, men også en dybtfølt kærlighed til de historier, vi alle bærer med os.
"Jeg ser verden i motiver, farveskemaer og kompositioner," forklarer Mads. "Fotografering giver mig en følelse af fred og glæde. Når jeg står bag kameraet, forsvinder alt andet – det er næsten meditativt."
_____________________________
"PeOPLE"-udstillingen - er en hyldest til menneskers forskelligheder og ligheder, til skønheden og til de historier, som definerer os. Det er en opfordring til at se verden med nysgerrige øjne og sætte pris på de små øjeblikke, der forbinder os som mennesker.
Vi glæder os til at se jer alle til en eftermiddag i fotografiets tegn.