2x Bog Release – PUSKÁS DØD & Græssult // BAGGAARDSBARONER
fre. 24. okt.
|Monday Studio


Time & location
24. okt. 2025, 16.00 – 22.10
Monday Studio, Matthæusgade 21, 1666 København, Denmark
About
Baggaardsbaroner inviterer til stor, obskur fodboldfest!
Kom forbi til ungarske cocktails, talks, trommekoncert fra den lokale 3. divisionsklubs fanskare, pubquiz og to bøger, der på hver sin måde behandler fodboldens tabte udskyld.
Forfatter Jonas Villumsen vender tilbage i storform med romanen »Græssult«.
I en række elektroniske postkort til en gud, han som udgangspunkt ikke tror på, rækker en mand ud for at gribe efter noget at holde i. Guds hånd, sin egen.
»Græssult« er et mikrokosmos af kaffekopritualer, skilsmisse, skønlitterære fodboldreportager, stueplanters liv og død, liv og død i det hele taget, og tribunefællesskab.
Værket er spækket med stemningsbilleder knipset af fotograf Anders Hviid, der gennem to år har fanget livet på de københavnske divisionstribuner.
.....
Journalist og forfatter Peter Rewers har skrevet et dødsrekvium om verdens måske største fodboldspiller gennem tiden Ference Puskás. På en hospitalsseng i Budapest ligger Ferenc Puskás for døden. Tvivl og fortrydelse plager den legendariske fodboldspiller. Den revolutionære frisættelse af spillet, som han og det uovervindelige ungarske hold mente at gennemføre dengang, har vist sig at føre til en fastlåst og forudsigelig sport dikteret af interesser fjernt fra spillets kerne.
I en taske under sengen gemmer Puskás dog på en hemmelighed, der kan genoprette spillets ædle oprindelighed. Spørgsmålet er kun, om det er for sent?
’PUSKÁS DØD’ er en bog om fodboldspillets væsen. Men det er også en menneskelig beretning om folkehelten, der flygtede fra sit fædreland og familie under den blodige opstand og af usandsynlige omveje fandt frelse i Real Madrid.
....
Vi fejrer at disse to smukke værker er kommet til live.
Der vil være vin og øl til de første samt rig mulighed for at fylde op med drinks og øl senere. Aftenen vil desuden bude på koncert, talks og quiz.
Der vil også være mulighed for at få fat i et plakattryk af Anders Hviids smukke fotografier.
(Dog kun i begrænset oplag)
Sted: Monday Studio, Matthæusgade 21, Vesterbro
Tid: 24/10 kl 16-23!